Økologi og gode råvarer

KOST: Økologi mm.

Vi mener,at kosten er vigtig. Vi køber gode råvarer, helst lokalt / dansk og til dels økologisk. Vi bruger ikke gift i vores have, og børnene plukker selv solbær, ribs, brombær og jordbær og får hjælp til at plukke kirsebærene. Børnene er også med til at plante i drivhuset, så børnene får forståelse for, hvor maden kommer fra. Vi har skoleagurker, tomater, peberfrugter og vindruer i drivhuset/udestuen til børnene. frugterne her bliver ligesom haven også drevet uden sprøjtemidler. Vi har også erfaring med børn med mælke- og æg- allergi.

Når vi spiser:

Morgenmad ( ca. 6.30 - ca. 7.30 ): Fortæl, hvis barnet ikke har spist hjemmefra, så tilbyder vi om morgenen gerne et økologisk måltid i form af havregryn / havregrød med mælk, da det giver en god bund til aktivitet og indlæring.

Formiddagsmåltid ( ca. kl. 9.00 ): Frugt, rugbrød eller hjemmebagte grovboller. Vi bager fortrinsvis med økologisk mel. Frugt ligeså stort set altid ølologisk.

Frokost (ca. kl. 11.00 – 11.30 ): Sund og varieret. Fortrinsvis varm mad (som Laila laver tidligt om morgenen, hvor der ikke er så mange børn). Ellers rugbrød med forskellige slags pålæg + fisk og grønt. Børnene finder selv en plads, kravler op/ sætter sig på stolen - fortæller, hvad de forskellige farver på krusene hedder samt, hvilke krus, der hører til hvilke børn - og vi slutter måltidet af med at tælle og synge nogle sange.

Eftermiddagsmåltid: ( ca. kl. 15 ) Brød, frugt, vand.

I sommerhalvåret + forår og efterår spiser vi ude de fleste dage på vores overdækkede terrasse.

Alle rettigheder til alt på hjemmesiden (alle sider) tilhører ejer af hjemmesiden.